Besøg fra kajakklubben 361 – træningslejr

I tiden fra søndag den 6. til lørdag den 12. august har PAGAJ besøg af knap 30 unge kano- og kajakroere fra klubben 361 i Gladsaxe. De låner vore klubfaciliteter til afvikling af en sommertræningslejr, og de overnatter i telte på plænen i Søparken.

Vore unge deltager efter aftale med Kent Klitgaard i træningspassene, og der er også indbudt unge fra Lemvig roklub til at deltage.

Så der vil være meget liv i og ved PAGAJ i uge 32, men der er stadig plads til at klubbens medlemmer afvikler deres sædvanlige aktiviteter. Der er jo højt til loftet i PAGAJ, og når vi tager gensidigt hensyn, så går det fint.