Roregler
Roregler for Pagaj
Generelt:
- Det enkelte medlem er selv ansvarlig for, at det anvendte materiel, privat- såvel som kubmateriel, er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
- Aktive medlemmer skal til enhver tid kunne svømme 600 meter uden brug af hjælpemidler, børn dog kun 300 meter.
- Ved roning i fremmed ro-vand skal svømmevest altid medbringes i båden.
- Medlemmer skal indskrive sig i kilometerbogen inden roning påbegyndes, og straks efter roningens afslutning.
- Medlemmerne må ro året rundt på både Vandkraftsøen og Storåen.
- Kajakroere skal altid vige for baglænsroerne.
- Speedbåden må kun anvendes af medlemmer, som er instrueret i sejladsregler og betjening.
- Ved roning i mørke skal båd eller roer være forsynet med fremadvendt hvidt lys.
Særlige vinterregler:
- I perioden fra 1. oktober til 30. april skal alle medlemmer bære svømmevest.
- Det er ikke tilladt at ro hvis der er is mellem båden og nærmeste søbred.
- Klubbåde må ikke benyttes til roning gennem is. (Big Mama undtaget)
- Der ros højst 30 meter fra bredden.
Særlige regler for medlemmer under 18:
- Medlemmer under 18 år er under forældres eller værges fulde ansvar
- Medlemmer under 18 år skal altid bære svømmevest
- Medlemmer under 18 år må ikke ro uden tilsyn eller ledsagelse af voksne medlemmer.
- Medlemmer under 18 år må kun ro i dagslys.
- Bestyrelsen kan, efter skriftlig ansøgning fra forældre eller værge, dispensere fra reglerne for ungdoms- og juniormedlemmer.
Særlige regler for begyndere:
- Roere som ikke er frigivet må kun ro på de af bestyrelsen fastsatte tidspunkter, under tilsyn af instruktører, som er godkendt af bestyrelsen.
- Roere som ikke er frigivet må ikke ro længere væk end de kan ses fra klubhuset, medmindre de ledsages af en instruktør.
- Roere som ikke er frigivet skal altid bære svømmevest.
- Roning på Storåen: Roere skal altid ledsages af en erfaren roer første gang man ror på Storåen. Det gælder både opstrøms og nedstrøms Vandkraftsøen.
- Roklubberne må ro på Storåen hele året, døgnet rundt.
- Vis hensyn til lodsejerne langs søen, især når der ros på tidspunkter hvor almindelig sejlads på åen ikke er tilladt. (før 08.00 og efter 20.00)
Benyttelse af klubmateriel
- Aktive frigivne medlemmer kan frit benytte klubbåde, klubredningsveste og klubpagajer.
- Klubbåde er bagest på båden forsynet med bogstavkode for sværhedsgrad, samt løbenummer, der angiver hvor den skal ligge.
- Klubbåde skal altid aftørres og lægges på plads inden man går op i bad.
- I forbindelse med stævner, instruktionsaftener og klubarrangementer kan klubbåde og andet klubmateriel være reserveret. Det vil fremgå af opslag i forgangen.
- Beskadiget materiel placeres så vidt muligt i værkstedet, og bestyrelsen underrettes om skaden.
- Medlemmer kan vederlagsfrit tage klubmateriel med til andre ro-vande en enkelt dag. Det skal indskrives i kilometerbogen. Medlemmet hæfter for materiellet i perioden.
- Medlemmer kan efter ansøgning til bestyrelsen, og mod betaling, låne klubmateriel med til andre ro-vande. Det skal indskrives i kilometerbogen. Medlemmet hæfter for materiellet i perioden.




Pingback: Referat forældremødet den 6. Februar 2012 | Pagaj