Madpakketure

Tag med PAGAJ på aftentur i naturen

På “Madpakketurene” kører vi til en destination uden for klubben. Madpakketurene er aftenture med konceptet – en times roning ud – spisepause – hjemtur.

Madpakketurene finder som udgangspunkt sted om tirsdagen og ledes af en erfaren turleder. Turlederen bestemmer fra gang til gang, hvortil madpakketuren skal gå under hensyntagen til vind og vejr. Turene går altid til steder, hvor der er læ, så begyndere kan også være med.

Program:

Madpakketurene afholdes med få undtagelser på tirsdage ca. 8-9 gange om året.

Se i vores kalender hvornår turene finder sted.

Vi mødes i PAGAJ i god tid inden afgang og læsser kajakker og andet materiel på traileren.

Afgang fra PAGAJ til startstedet kl. 17.

På startstedet gøres klar til afgang til ca. en times rotur, der afvikles i et tempo, så alle kan være med. Efter ca. en times roning holder vi spisepause på land. Så ror vi hjemad igen og pakker biler og trailer til hjemtransport. Efter hjemkomst til PAGAJ afvaskning af kajakker og tilbagelevering af materiel.

Medbring madpakke og drikkevarer til eget forbrug 🙂

Husk tilmelding:

Af hensyn til planlægning af transport mv. er tilmelding til Madpakketurene nødvendig. Dette gøres i Klubmodul (for medlemmer) under Forum.